Dansk Tesammenslutning byder Rottens År velkommen med kinesisk te

I anledning af Kinesisk Nytår, er Dansk Tesammenslutning blevet inviteret med til at hjælpe med at festligholde begivenheden for det Aarhusianske publikum. Hvad er en kinesisk fest uden en god kop te?

Dansk Tesammenslutning er den danske platform for te, både i forhold til erhvervsdrivende inden for te samt te-entusiaster, og vi arbejder sammen for at udbrede kendskabet til te i Danmark. Vi er tilknyttet det internationale te-netværk, og ansvarlige for gennemførslen af den årlige konkurrence Tea Masters Cup Denmark.

Følgende events fra Dansk Tesammenslutning vil finde sted i løbet af dagen:

Demonstration af gong fu cha (kinesisk bryggemetode) samt foredrag vil finde sted på scenen, og borde vil være stillet op, så besøgende selv kan komme forbi og smage teen brygget på gong fu-vis. Man vil kunne smage kinesisk hhv. grøn og hvid te, pu erh-te i yixing lerpotte samt oolong-te i gaiwan, den traditionelle kinesiske kop med låg og underskål. Få stillet din tørst i forhold til viden om te og tekultur.

Derudover er der almindelig cupping (traditionel tesmagningsmetode, som den bruges hos mange producenter) af en række forskellige teer.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *